Seks personer står sammen på en græsplæne ved en sø under en blå himmel

Put & Take for juniorhold i Odense

Lørdag den 26. september deltog fire af klubbens juniorer i put & take-stævnet for juniorhold. Stævnet blev afholdt ved Ibjergvejens Put & Take, som er Odense Sportsfiskerforenings fiskevand.

Dagen startede tidligt. Vi kørte fra Langå kl. 5.30, da vi skulle være på plads kl. 7.30. Her blev vi budt velkommen med rundstykker, og alle deltagere fik udleveret en goodiebag.

Efter lodtrækningen om startpladser gik fiskeriet i gang. Hver klub stillede med fire juniorer, der fiskede to og to, og der blev fisket i to forskellige søer. Det ene makkerpar fiskede i den ene sø før frokost, og det andet fiskede i den anden sø efter middagen.

Langå fik en lidt svær start, men juniorerne holdt fast og kom heldigvis godt i mål med i alt fire fisk.

Efter endt fiskeri gik turen hjem igen, med et lille og velfortjent stop undervejs for at få noget at spise. Vi var hjemme i Langå kl. 18.00, trætte men en kæmpe oplevelse rigere.

Tak til juniorerne for en flot indsats og en god dag ved vandet.