I en lystfiskers øre, så lyder det temmeligt fantastisk - og det er det såmænd også!
Men, der er altid et men.. således også i denne beretning.
Fuldstændig fordybet i egne tanker og i fiskeriet, bevæger jeg mig langsomt opstrøms.
Jeg fisker åen grundigt af, både op ned og tværstrøms. Åens dybe høller er kendt for de helt store havørreder,
så man venter “suget” i stangen hvert øjeblik. Endelig kommer det, et hårdt træk i linen, og en fin ørred har
taget spinneren ved modsatte bred.
En kort intens fight, og fisken er sikkert i netposen. 65 cm og ganske blank årstiden taget i betragtning.
Godt tilfreds med fangsten, og et par fotos til scrapbogen - alt er godt.
Efterårsferie ved Karupå
Ja alt er godt, eller var det nu også det? Når man sådan går i egne tanker,
så er det ikke altid, at man lige registrerer, hvad der er bagved en.
Jeg har normalt ikke problemer med hverken køer eller tyre for den sags skyld, men det skulle snart ændre sig.
En stor rød tyr (model folkevognsrugbrød) stod ca 5-6 meter bagved mig, og den var bestemt ikke tilfreds med min
tilstedeværelse.
Det enorme kødbjerg kiggede på mig, sænkede hovedet og skrabte hårdt i jorden.
Hvad gør man så? 2 muligheder - 1 jeg kunne hoppe i åen (den er kold) eller 2 “face the music”.
|
Jeg gjorde front imod dyret, kunne jo altid vælge mulighed nr 1 til.
Kødbjerget mente at mulighed nr 1 var en ganske udemærket ide, således nærmede den sig -
den ville presse mig i vandet.
Efterårsferie ved Karup Å-En stor rød tyr (model folkevognsrugbrød) stod ca 5-6 meter bagved mig
Armeret med stang og fangstnet, og ørred er jeg klar til at tage kampen op.
Det blev til en kort, men intens infight.
Jeg fik basket tyren en over næsen med fangstnettet, jeg ramte næseringen.
Det gav mig tilpas med momentum til at springe de 10 meter hen til friheden, og væk fra det tossede dyr.
I sikkerhed på åens modsatte side, var der ingen grænser for mit mod.
Det var først her reaktionen kom, jeg var enormt heldig og jeg kunne ligeså godt havde modtaget en gedigen røvfuld?
Heldigvis undslap jeg, og blev en erfaring rigere. Og husk fremover “kig-op-Bob”
Lystfisker hilsen, knæk og bræk
Peter Fosgerau
|
