Mange bække små…………

En artikel om Garverbæk ved Bøstrup Langå.
Dato: 11 November 2009
Tekst og foto: Lars Hjortshøj / Web-Redigering: Ole Welling Hansen (LSF)

Gudenåen eller "Danmarks-åen", som jeg også har hørt den omtalt, er efter danske forhold imponerende i sin størrelse og burde jo som bekendt benævnes som en flod.

Men som overskriften så rigtigt antyder, så er dette fantastiske vandløb jo et sammenrand af små livgivende bække, der hver især er særdeles følsomme og påvirkelige af vi menneskers hærgen.
Fra naturens side danner disse små ofte kolde og rislende vandløb også grundlaget for ørredens og laksens evne til reproduktion, og er derfor altafgørende for den naturlige balance i hele vandløbet. Belært af facts har vi meget tidligt måtte indse, at denne hårfine balance i naturen har gjort det nødvendigt ikke alene, at stramme op på miljø lovgivningen men også at kompensere naturen med udsætninger i stor udstrækning, for at skabe et miljø som "ligner" den ægte vare om man så kan sige.
Der har nu igennem mange år været en voldsom dialog om især laksen i Gudenåsystemet og mulighederne for, at kunne genskabe en naturlig reproducerbar stamme af laks. Her har det især været de menneskeskabte forhindringer, som har været centrum for diskussionerne, da man jo har taget det for givet, at de involverede kommuner selvfølgelig havde "styr" på miljøet i de vandløb som befinder sig i deres områder.

Garverbæk har sit udspring i nærheden af Hagsholm mose, hvor den løber under Hammel-Randers landevejen, og passerer Bøstrup, hvor den så løber sammen med Granslev å, som igen løber sammen med Lilleåen for så endelig at tilslutte sig Gudenåen.

Sidste sommer blev jeg nærmeste nabo til et lille stykke af Garverbæk, og kunne her konstatere at miljøet i og omkring bækken var kraftigt "belastet". Brinker var totalt nedtrådte af kreaturer, som anvendte bækken som både drikketrug og som potte.
Masser af wrap-plastik var i generationer trådt ned i og omkring bækken, og det lugtede fælt over alt. Efter at have brugt adskillige timer og dage på oprensning efter fortidens synder, kunne jeg konstatere at der stadig var en modbydelig lugt fra vandløbet og at dette alene ikke kunne henføres til kreaturer eller forrådnelse i naturen.
Da Graver bæk er omfattet af naturbeskyttelseslovens §3 og yderligere klassificeret som gydested for laks og havørreder mente jeg, at det måtte være en oplagt opgave for Favrskov Miljø og indviede dem herefter i mine observationer.
Favrskov Miljø svarede omgående tilbage, og jeg tror ikke, at der gik mere end 14 dage før der var en biolog på "åstedet" hvilket jeg var lamslået imponeret over.
Biologen foretog en "tur" igennem bækken hvor der blev gjort nogle iagttagelser undervejs med menneskeskabte spærringer som f.eks. en sø og diverse udløb fra ejendomme samt af kreatur vandings- og besørge stedet som efter et påbud straks blev rettet "nødtørftigt".
Under dette "forløb" med Kommunen var dialogen meget positiv og lovende for et fremtidig resultat og kommunens teknikere og velvilje steg i agtelse til sky-højde.
For at sikre at det store arbejde som kommunen nu havde indladt sig på også bar frugt, tillod jeg mig i maj 2009 at udlægge en større gren på tværs af bækken, bare sådan for at få et par vellignende fotos at hvad der sådan kommer "sejlende" ned at vandløbet.
Resultatet af aktiviteten kan ses og læses her i mail sendt til Miljø Favrskov Kommune:

Citat af denne mail
Hej Jens

Jeg har de seneste måneder (over sommeren) ladet mig orientere om de undersøgelser som har pågået omkring Garverbæk, og den dialog som har været med et par af vores naboer.
Jeg kan forstå at der er en betydeligt udsivning og forekomst af okker i bækken, som dels er vanskelig at lokalisere men også problematisk at dæmme op for.
Uden på nogen måde at være fagmand på området, er forekomsten af okker vel et naturskabt problem, som kan være meget vanskeligt sådan bare lige at finde en billig løsning på.
Noget mere håndgribeligt er de menneske skabte problemer som selvbestaltede reguleringer, opstemninger landbrug o.s.v men også gamle utætte rørledninger og septiktanke som ikke fungerer.
Jeg føler mig faktisk meget overbevist om, at mere end 50% af den dræbende årsag i Garverbæk primært stammer fra "uheldige" udledninger fra de ejendomme som er beliggende langs bækken.

Tilbage i maj måned dette år anbragte jeg en kraftig gren på tværs at bækken med et meget skræmmende resultat (se følgende fotos)

Fotograf: Lars Hjortshøj
Tilbage i maj måned dette år anbragte jeg en kraftig gren på tværs at bækken med et meget skræmmende resultat
Fotograf: Lars Hjortshøj
Tilbage i maj måned dette år anbragte jeg en kraftig gren på tværs at bækken med et meget skræmmende resultat
Fotograf: Lars Hjortshøj
Tilbage i maj måned dette år anbragte jeg en kraftig gren på tværs at bækken med et meget skræmmende resultat
Fotograf: Lars Hjortshøj
Tilbage i maj måned dette år anbragte jeg en kraftig gren på tværs at bækken med et meget skræmmende resultat

En ildelugtende skummende substans, som på ingen måde kan være befordrende for dyrelivet i bækken, eller for en eventuel reproduktion af Gudenåens laks og havørreder.

Det er dog med stor glæde at jeg kan konstatere at ikke alene Favrskov kommune, men nu også et stigende antal af mine naboer fatter interesse i bevarelsen af den smukke natur og dyrelivet i og omkring bækken, og at der er skabt en frugtbar dialog, som under alle omstændigheder vil medføre nogle meget tiltrængte forbedringer.

Jeg har også konstateret at der for nylig har været besøg hos os, (jeg går ud fra af det er en af dine kollegaer?) hvor der i bækken er foretaget noget "justering" af vandløbets bane.
I den forbindelse modtager vi gerne nogle instruktioner og vejledninger i hvorledes vi, som nærmeste naboer til bækken selv kan bidrage til at forskønne eller optimere livsbetingelserne for bækkens dyreliv.
Citat slut


Herligt ikke sandt, man kan næsten fornemme oplevelsen og ikke mindst stanken..

Jeg modtog omgående et svar retur på, at min mail var modtaget og, at de snarest ville vende tilbage.

Her er så svaret, som jeg modtog den 20. oktober i sidste måned:

Citat af denne mail

Til Lars Hjortshøj

I løbet af sommeren har du henvendt dig et par gange vedr. kilder til forurening m.v. i Garverbæk. Hermed får du en kort tilbagemelding vedr. udledning af mekanisk renset husspildevand fra et par af ejendommene i oplandet samt et par generelle bemærkninger vedr. spildevand.

Generelle bemærkninger om rensningskrav i det åbne land.
"Mekanisk renset" dækker over spildevand, som alene er blevet "renset" i en bundfældningstank (også tidligere omtalt som septiktank, trixtank m.fl.). Når jeg sætter renset i anførelsestegn skyldes det, at der blot sker en meget begrænset rensning - i bedste fald tilbageholdes måske op til 30% af det forurenende indhold - resten fortsætter jo så i sagens natur til recipienten, hvis ikke der er supplerende rensning.
Rent lovgivningsmæssigt er det sådan, at hvis kommunerne skal forlange, at ejendommens ejer renser spildevandet bedre end blot en bundfældningstank, skal oplandet til den forurenede sø eller vandløbsstrækning være udpeget til forbedret spildevandsrensning af de gamle amter (senere i de kommende vandplaner fra staten). I det udpegede opland vil alle ejendomme, som kommunen kan dokumentere udleder til den udpegede recipient, blive pålagt at forbedre rensningen (fx ved etablering af nedsivningsanlæg, minirenseanlæg m.fl.).

Grunden til at lovgiverne valgte denne model er, at det er overordentlig svært for myndighederne at påvise den enkelte udlednings bidrag - med den valgte model skal man blot udlede til en udpeget strækning (stort eller småt er ligegyldigt) for at bordet fanger. "Ulempen" ved den valgte model er til gengæld, at rigtig mange ejendomme lovligt kan udlede dårligt renset spildevand udenfor de udpegede oplande - uanset om myndighederne kan dokumentere effekterne eller ej, så bidrager udledningerne jo med forurening. Set gennem et par miljøbriller kan det virke underligt, at mange ejendomme rundt om i det åbne land kan slippe for at rense spildevandet ordentligt, men det er i hvert fald et faktum, at ind til videre har lovgiverne ikke turdet gå videre.

I helt grelle sager kan kommunen forlange, at der sker forbedringer af et konkret anlæg, men så skal vi kunne dokumentere, at den aktuelle udledning påvirker uacceptabelt (typisk er årsag til at vandløbets målsætning ikke kan opfyldes). Det er oftest næsten umuligt i praksis, hvis ikke der ligger væsentlige aflejringer af slam eller lign.

Afslutningsvist kan det oplyses, at der heldigvis er mange borgere som frivilligt ønsker at etablere et tidssvarende anlæg med en ordentlig rensning, og i Favrskov får vi da også hvert år en del ansøgninger om frivillige tiltag. Med den vedtagne skattereform fra foråret bliver det desuden dyrere at udlede dårligt renset spildevand - man kan så håbe, at der bliver endnu flere som selv ønsker at rense bedre!

Besigtigelse af 2 udløb i Garverbæk.
Ved en gennemgang af vandløbet primo maj blev der observeret 2 spildevandsudløb af en af mine kolleger. Undertegnede besigtigede efterfølgende udløbene i august måned. Fra udløbene udledes mekanisk renset husspildevand fra 2 ejendomme på Bøstrupvej. Ved begge udløbsrør er det tydeligt at se, at der udledes dårligt renset spildevand. Kigger man i bækken og på dens dyreliv er der imidlertid ikke nogen tegn på, at de enkelte udledninger påvirker uacceptabelt. Det er min vurdering at vi ikke vil kunne dokumentere en uacceptabel påvirkning fra de 2 udledninger. Det man kan se ved de 2 pågældende ejendomme, er således det, man kan forvente at se ved hovedparten af de rigtig mange ejendomme i det åbne land, som blot har en bundfældningstank.

Garverbæk er ikke udpeget af Århus Amt til forbedret rensning, og oplandet er derfor heller ikke udpeget i kommunens nye spildevandsplan.

Opfølgningen bliver derfor, at vi for nuværende ikke gør mere ved den ene udledning, mens vi har bedt ejeren af den anden om at redegøre for om den eksisterende bundfældningstank er dimensioneret til det aktuelle brug. Det er så muligt, at der på sigt vil komme en større bundfældningstank, men dette vil kun kunne fjerne en mindre del af belastningen.

Jeg håber at du kan bruge ovenstående svar. Har du generelle spørgsmål til spildevandsrensningen i det åbne land er du velkommen til at ringe til mig på 89 64 52 10.


Venlig hilsen

Henrik Thue Pedersen
Biolog
Natur og Miljø
Direkte: 8964 5210
Besøgsadresse: Torvegade 7, 8450 Hammel, DK

Hovednummer: 8964 1010
Postadresse: Skovvej 20, 8382 Hinnerup, DK

Citat slut



Utroligt flot og udførligt beskrevet, og endnu engang et bevis på den velvilje som Favrskov Miljø ligger for dagen for ikke at glemme den service, som udvises en alm. Borger ..meget tilfredsstillende ..UG kryds og slange.

Nå, så kom vi da så langt, og hvor er det så lige, at vi står i dag?

  1. Bækken bliver stadig anvendt som en forlænget del af kloakeringen fra mange ejendomme og skal fortsat "æde" hvad som helst?
  2. Menneskelort betragtes tilsyneladende ikke som forurenende nok til, at foretage et indgreb fra Kommunens side eller der er ikke lovmæssigt belæg for et indgreb?
  3. Der er stadig menneske skabte spærringer som hindrer passage for havørred og laks

Der findes faktisk et bilag til "Vandkvalitetsplan 2005" hvori der fremgår målsætninger også for Graverbæk (se relevante uddrag "Vandkvalitetsplan 2005" på nedenstående link. På et langt stykke er vandløbet endda A målsat og B1 målsat i Regionsplanerne for 2005.Hvorfor kan man ikke bare følge disse i stedet for, at "skulle" afvente et kommende nyt dokument.

Det må altså bare være frygteligt frustrerende, at skulle arbejde for miljøet og, at skulle besvare spørgsmål fra borgere, som ikke rigtigt kan forstå hvad der egentligt foregår, og jeg har da også fuld forståelse for den besvarelse, som jeg har modtaget ud fra de værktøjer, som der nu engang er tildelt disse mennesker og deres virke men måske samtidig også lidt deprimeret over, at måtte nå til den erkendelse, at miljøet endnu engang har tabt.

Kan det virkeligt passe sig, at man snart skriver år 2010 , og at man har et vandløb, hvor der er fastlagt målsætninger for, et særligt følsomt vandløb klassificeret som gydeplads for laks og havørred, og alligevel skal man acceptere, at dette vandløb måske sammen med mange andre lignende små vandløb kun kan opnå status som simpel kloak?


Bilag: PDF-fil af "Vandkvalitetsplan 2005" med relevante uddrag jfr. ovenstående Klik her