Tilbage til forsiden - klik her

Nyheder

Bestandsundersøgelse af opgangslaks i Gudenå 2016

Kilde/Info fra: dcv/Lars Kielsgaard den 2016-10-04

Kære Langå Sportsfiskerforening

 

Danmarks Center for Vildlaks (DCV) har af Viborg Kommune, Favrskov Kommune og Randers Kommune fået til opgave at undersøge størrelsen af bestanden af gydelaks i nedre Gudenå.

Som det måske erindres lavede vi en tilsvarende undersøgelse i 2013. Vi forventer at lave undersøgelsen på samme måde som i 2013, dog med den forskel at fiskeriet i år foregår en smule senere, i ugerne 44-46.  I uge 44 elbefisker vi strækningen mellem Tangeværket og Nørreå.

Laksene vi fanger mærker vi og genudsætter på samme lokalitet. I uge 45 elbefisker vi samme strækning og ud fra forholdet mellem mærkede og umærkede laks kan den aktuelle bestand beregnes. De laks vi fanger i uge 45 hjemtager vi til brug for produktionen af laksesmolt til Gudenå.

Da det ikke er sandsynligt at vi fanger nok moderlaks i uge 45 planlægger vi at fiske området fra Tangeværket til Ulstrup igen i uge 46.

Nedenfor ses den foreløbige plan for undersøgelsen.

Dato

Strækning

Formål

31/10-16

Tangeværket til Bjerringbro rensningsanlæg

Mærkning og genudsætning

1/11-16

Bjerringbro rensningsanlæg til Ulstrup

Mærkning og genudsætning

2/11-16

Ulstrup til Langå

Mærkning og genudsætning

3/11-16

Langå til Nørreå

Mærkning og genudsætning

 

 

 

7/11-16

Tangeværket til Bjerringbro rensningsanlæg

Registrering og hjemtagning af moderlaks

8/11-16

Bjerringbro rensningsanlæg til Ulstrup

Registrering og hjemtagning af moderlaks

9/11-16

Ulstrup til Langå

Registrering og hjemtagning af moderlaks

10/11-16

Langå til Nørreå

Registrering og hjemtagning af moderlaks

 

 

 

Uge 46

Tangeværket til Ulstrup

Hjemtagning af moderlaks

 

 

 

Venlig hilsen/Kind regards

 

Søren Thomassen

Fonden Danmarks Center for Vildlaks

Brusgårdsvej 15

8960 Randers SØ

Ph.: +45 20 81 77 60

 


 

Slut paa siden
End of page