Tilbage til forsiden - klik her

Nyheder

Fakta og synspunkter omkring Tangeværket af Silkeborg Fiskeriforening

Kilde/Info fra: Silkeborg Fiskeriforenings hjemmeside den 2016-08-11

Foreningen har fået dette i Midtjyllands Avis lørdag d. 30 juli for få politikkerne til at slippe Gudenåen fri.

Tangeværket er en af de sidste, men også de største spærringer og det største naturindgreb i Danmarks længste vandløbssystem Gudenåen.

Da Tangeværket blev bygget, blev der etableret et vandreservoir hertil. Der blev givet en tidsbegrænset tilladelse til reservoiret. Herefter kunne reservoiret være blevet tømt igen. Reservoiret er imidlertid siden anlæggelsen blevet en del af det danske landskab og er nok bedre kendt som “Tange Sø”.

Lad os slå det fast fra start: Silkeborg Fiskeriforening ønsker ikke at Tange Sø skal fjernes. Søen er — og skal fortsat være en rekreativ perle i Midtjylland, til glæde og gavn for alle, der ønsker at benytte søen og den omliggende natur. Silkeborg Fiskeriforening ønsker en genopretning af Gudenåens vands frie løb.

Silkeborg Fiskeriforening vil ikke umiddelbart betegne Tangeværkets el-produktion som værende grøn, selvom energiproduktionen har et lavt CO2-bidrag. CO2-bidraget er ikke den eneste faktor, der afgør om en teknologi er miljøvenlig. Parameter som biodiversitet, fiskenes frie vandring samt mulighed for egnede gydepladser har også betydning for den samlede miljøvurdering.

Som vi ser det, har de vigtigste konsekvenser og de langsigtede påvirkninger af indgrebet (spærringen) for 100 år siden været:

  • Mange gydepladser, specielt for laksen er blevet oversvømmet, da de lå der, hvor Tange Sø nu ligger i dag.
  • Øget vandtemperatur nedstrøms Tangeværket.
  • Forskellige fiskearter, som blandt andet kommer helt fra Kattegat, kan kun i meget begrænset omfang komme forbi Tangeværket og op i Gudenåens øvre del. Herved kan åens mange sideløb kun i meget begrænset omfang udnyttes til gydning for de fisk, hvor det er aktuelt og Tangeværket udgør også en effektiv spærring for de fisk, der normalt vandrer tilbage til havet.

Som ved mange andre af datidens naturindgreb var der ikke nok viden om, hvilke konsekvenser disse indgreb ville få. For eksempel, at Gudenåens oprindelige laksestamme ville uddø.

Det er dog muligt at rette op på disse uheldige konsekvenser der er, efter etableringen af Tange Sø.

Dette har de fire borgmestre formodentlig også haft en forventning om, da de bestilte en uvildig ekspert rapport ved DHI. (Dansk Hydraulisk Institut) blandt mange andre undersøgelser.

Derfor undrer og ærgrer det Silkeborg Fiskeriforening, at man politisk ikke vil tage konsekvensen af de anbefalinger som gives i de rapporter og undersøgelser der er lavet omkring Tange Sø.

Desværre ser vi også, at politikere udtaler sig om noget, de ikke har reel viden om. Når en lokalpolitiker påstår at Tange Sø’s vand vil blive til brakvand, hvis der laves et omløbsstryg, så skylder han vel også at forklare hvor de 83 – 584 tons salt der skal til for at gøre Tange Sø til et brakvandsområde skal komme fra. (Brakvand er vand med et typisk saltindhold på mellem 0,5 og 35 promille, altså “tyndt saltvand”) Vi håber og tror på, at denne politiker uheldigvis udtaler sig om noget, han ikke har viden om og at det ikke er et bevidst forsøg på at vildlede borgerne. Derfor dette ønske om en saglig og faglig vurdering af sagen, og ikke tilfældige følelsesudbrud selvom der kan være “stemmer i det”.

Det undrer og ærgrer også Silkeborg Fiskeriforening, at der fortsat føres en skræmmekampagne om nedlæggelse af søen, som den eneste mulighed for en fornuftig naturgenopretning af Gudenåens frie løb. For der er vist kun ganske få af de seriøse aktører i debatten, der i dag ønsker denne løsning. Silkeborg Fiskeriforening arbejder alene for en løsning, der sikrer den frie vandføring, og ønsker ikke Tange Sø nedlagt, selvom enkelte medlemmer kan have denne holdning. Samme holdning er gældende for de fleste andre fiskeriforeninger langs Gudenåen, som vi samarbejder med. Tangeværket kan og skal bevares som museum. Det er en vigtig del af vores kulturarv, og det er sikret ved fredningen af bygningerne og museet.

Der er opstrøms Tangeværket blevet brugt mange ressourcer på naturgenopretninger for at sikre den frie vandpassage ved at fjerne spærringer, og med fantastiske resultater til følge. Ved Vilholt Mølle, ved Vestbirk kraftstation, og med etablering af stryget i Silkeborg, for blot at nævne tre.

Andre naturgenopretningsprojekter har også haft modstand og er blevet dømt både dyre og nytteløse i bedste fald. Bliver vi i lokalområdet kan vi nævne “kunstigt åndedræt” til Hald Sø og naturligvis det store projekt med genopretning af Skjern Å. Tiden har vist, at det rent faktisk har været til gavn for naturen og lokalområdet at gennemføre disse projekter.

Silkeborg Fiskeriforening er af den helt klare overbevisning , at en sikring af vandets frie passage vil give en samfundsmæssig værdi i form af lystfiskerturisme med mere, der er større end Tangeværkets el produktions værdi, men vi erkender, at her er der behov for en bedre analyse. Lad os nu få fakta på bordet.

Silkeborg Fiskeriforening synes, det er ærgerligt, at en løsning trækker ud af lokalpolitiske personlige grunde og ekstra ærgerligt, når argumentationen bygger på ringe viden og fejlagtige påstande. Gudenåens frie løb er ikke kun et anliggende for dem, der er valgt i området omkring Tange, for Gudenåen er vel hele Danmarks Å?

Det handler ikke om enten eller, som fanatikere på begge sider påstår, imens følelsesladet og usaglig “mudderkastning” fortsætter. Vi ønsker at sætte fokus på fakta til glæde for dem, der ønsker en fantastisk Tange Sø, med et rigt og varieret dyreliv, samtidig med, at Gudenåens frie passage sikres til glæde for de vandrende fisk, og for alle de mennesker der har glæde af såvel Tange Sø som Gudenåen.

Silkeborg Fiskeriforening som er Danmarks største fiskeriforening, ønsker Tange Sø bevaret, og ønsker Gudenåens frie løb sikret via et langt omløbstryg forbi Tange Sø.

Silkeborg Fiskeriforening
Ved formand Morten Bech Nielsen

 


 

Slut paa siden
End of page